Mødrehjælpens Babycafé i Lyngby Efterår 2026
Kom med til Babycafé i Mødrehjælpen Lyngby!
Babycaféen er et tilbud til mødre med børn i alderen 0-12 måneder.
Caféen afholdes i Frivilligcenteret i Lyngby.
I babycaféen vil du møde andre nybagte mødre og deres børn. Her kan I dele erfaringer med hinanden og hygge jer sammen med jeres børn og Mødrehjælpens frivillige.
Babycaféen forløber over 6 gange, hvor der vil være forskellige aktiviteter med fokus på dit barns udvikling og på tilknytningen mellem dig og dit barn. Det kan for eksempel være babymotorik, babysang- og musik og babyførstehjælp.
Babycaféen kan være noget for dig, hvis du kunne tænke dig at:
- Møde andre nybagte mødre i dit lokalområde.
- Mødes om leg, hygge og samvær med din baby.
- Vide mere om dit barns udvikling og forældreskabet.
Mødrehjælpens frivillige sørger for at skabe en hyggelig og tryg atmosfære, hvor du nemt kan finde plads til barnevognen eller sætte dig og amme eller give flaske. Der bydes på kaffe/the og brød.
Babycaféen er helt gratis - du skal blot tilmelde dig her på siden. Tilmeldingen er ikke bindende.
Datoerne for babycaféen er:
Onsdag d.2. september kl.10-13
Onsdag d.9. september kl.10-13
Onsdag d.16. september kl.10-13
Onsdag d.23. september kl.10-13
Onsdag d.30. september kl.10-13
Onsdag d.7. oktober kl.10-13
Vi har stadig ledige pladser og vi glæder os til at se dig!
Der er ikke nogen tilgængelige arrangementer i øjeblikket.
Indlæser